Hvem er Marianne?
Jeg er født og opvokset i den lille by Elling, som ligger 5 km nord
for Frederikshavn. Vi flyttede til ”byen” da jeg skulle i 7. klasse så
jeg nåede at opleve Frederikshavn før værfterne lukkede. Mine forældre
blev skilt da jeg var 6 år og jeg har boet hos min far. Min mor flyttede
til Århus så det blev min anden hjemby i weekender og ferier.
I
1994 flyttede jeg til Århus for at læse fysik og
matematik. Jeg brugte dog også en del tid på det sociale miljø på
studiet, og har siddet i bestyrelsen på i festforening og fredagsbar, været
tutor og ikke mindst var jeg med på fysisk fredagsbars løbehold til
1900-stafetten.
Jeg
ville egentlig helst læse fysik og filosofi, men det kunne man ikke
starte på den gang. Nu er jeg opdraget med, at hvis man er utilfreds med
noget så har man selv et ansvar for at lave det om. Så det endte med tre
år i fakultetsrådet, en post som formand for Studenterrådet og en hel
masse andet.
Som
studenterpolitiker lærer man, at selv om man er i mindretal så kan man
godt gøre sin indflydelse gældende. Det handler om at være godt
forberedt og om at være konstruktiv.
Jeg
bor stadig i Århus – sammen med min kæreste Stefan, og arbejder nu som
gymnasielærer på Rosborg Gymnasium i Vejle. Jeg syntes der er mange gode
ting i gymnasiereformen, men der er nogle ting som ikke er gennemtænkt.
Der er alt for meget papirarbejde for den enkelte lærer, tid der går fra
faglig udvikling.
Politisk
beskæftiger jeg mig med social og uddannelsespolitik, og jeg sidder i det
Radikale Venstres Forretningsudvalg og hovedbestyrelse.
Livet
er jo også andet end arbejde og politik. Jeg løber stadig (når det ikke
regner) og så kan jeg godt lide at eksperimentere i køkkenet. Jeg bruger
gerne mine ferier iført rygsæk og vandrestøvler. Hvis der er
TV2-koncert i Århus, så kan du være sikker på at finde mig der.
|